Alcoa i Danmark
Nyheder fra Danmark 
Alcoa udpeget som en af verdens mest bæredygtige selskaber for andet år i træk

PITTSBURGH--(BUSINESS WIRE)--27. jan. 2006--Alcoa (NYSE:AA) annoncerede i dag, at selskabet endnu engang er udpeget som en af verdens mest bæredygtige selskaber som en anerkendelse af dets høje præstationsniveau og strategiske evne til at styre de miljømæssige, sociale og økonomiske følger af alle dets aktiviteter. Det er andet år i træk, at Alcoa er optaget på den liste, der blev offentliggjort i dag ved Verdens Økonomiske Forum i Davos, Schweiz.

"Det er en ære at være her igen i år, og vi sætter stor pris på anerkendelsen af det arbejde, som Alcoas medarbejdere på verdensplan lægger i at skabe værditilvækst for alle selskabets interessenter - både i dag og fremover", sagde Alain Belda, Alcoas bestyrelsesformand og administrerende direktør. "Ved at leve i overensstemmelse med vores værdier har vores medarbejdere, processer og produkter tilsammen bidraget til vores økonomiske succes, miljømæssige dygtighed og sociale ansvar gennem opbygning af partnerskaber. Disse tre elementer er vigtige for os, da de har stor betydning for vort miljø, er væsentlige for rentabiliteten, vitale for vores lokalsamfund og helt centrale for, at vi kan forblive forretningsdygtige på lang sigt."

Innovest Strategic Value Advisors Inc., en international virksomhed, som driver investeringsforskning, indgik et partnerskab med Corporate Knights Inc., et uafhængigt medieselskab med hovedsæde i Canada, om at offentliggøre listen over verdens 100 mest bæredygtige selskaber (Global 100 Most Sustainable Corporations in the World) for første gang i 2005. Listen rangerer blue-chip-selskaber fra hele verden, der har udvist de bedste resultater med hensyn til bæredygtighed. De bedste 100 bæredygtige selskaber vælges blandt samtlige børsnoterede selskaber på MSCI World Index på grundlag af forsknings- og analysearbejde udført af Innovest Strategic Value Advisors. Analysen omfatter en evaluering af, hvilke selskaber der er bedst i stand til at håndtere de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og muligheder, som de udsættes for.

Toby Heaps, grundlægger af og redaktør for Corporate Knights Magazine, annoncerede resultaterne for 2006 og bemærkede, "Ved at skære over 1 800 selskaber fra hele verden ned til de førende 100 hjælper Global 100 med at udskille dem, der foregiver at være bæredygtige, fra dem, der rent faktisk er det".

Om Alcoa

Alcoa er verdens førende producent og forvalter af primært aluminium, fabrikeret aluminium og aluminafaciliteter og er aktiv på alle hovedområder inden for branchen. Alcoa betjener luftfarten, automobilindustrien, emballageindustrien, bygge- og anlægsbranchen, den erhvervsmæssige transport og industrimarkederne ved at bringe design, ingeniørarbejde, produktion og anden formåen fra Alcoas virksomheder til kunderne. Ud over aluminumsprodukter og -komponenter markedsfører Alcoa desuden forbrugsvarer såsom Reynolds Wrap(R) aluminiums- og plastfolier, Alcoa(R) hjul og Baco(R) folier til husholdningsbrug. Alcoas virksomheder omfatter desuden vinylbeklædning, lukkemidler, befæstelsessystemer, præcisionsstøbning og elektriske distributionssystemer til biler og lastvogne. Virksomheden har 129.000 ansatte i 42 lande og er udnævnt til en af de tre mest bæredygtige selskaber i verden ved Verdens Økonomiske Forum i Davos, Schweiz. Nærmere oplysninger kan indhentes på webstedet www.alcoa.com.
Ophavsret © 2008 Alcoa Inc.
landewebsteder

kunde log-ind